Baggrund
Vi har alle som udøvende professionelle musikere oplevet i hvor høj grad musik kan ændre stemningen i et rum. Hvordan en enkelt tone kan få et publikum til at “holde vejret” og glemme alt omkring sig. Men bare musik-forbruget på denne planet siger alt om hvor stor en mental påvirkningskraft musikken har.
Vi fik lyst til at bruge denne kraft til at servicere og optimere gode oplevelser og mentale processer hvor vi ikke selv var midtpunktet. Hvor vi – i stedet for selv at fortælle hele historien - stillede vores musiske evner til rådighed, for at øge deltagernes oplevelses-modtagelighed.
Derfor lavede vi Små Oaser.
Vi fik lyst til at bruge denne kraft til at servicere og optimere gode oplevelser og mentale processer hvor vi ikke selv var midtpunktet. Hvor vi – i stedet for selv at fortælle hele historien - stillede vores musiske evner til rådighed, for at øge deltagernes oplevelses-modtagelighed.
Derfor lavede vi Små Oaser.
Musik og indlæring
Det er veldokumenteret at musik kan have en afgørende og afsmittende effekt på vores måde at tilegne os ny viden på.
En lyd af et sekunds varighed er nok til at kunne huske en særlig oplevelse man ellers havde glemt.
Små Oasers musik er meget anvendeligt til at skabe en atmosfære hvor ny viden kan fastholdes og senere genkendes på grund af den følelsesmæssige påvirkning musikken har haft.
Her er links til forskning, som vi finder relevant.
Koelsch 2008 Neuroreport amygdala
Koelsch music syntax semantics
Towards a neural basis of music perception
En lyd af et sekunds varighed er nok til at kunne huske en særlig oplevelse man ellers havde glemt.
Små Oasers musik er meget anvendeligt til at skabe en atmosfære hvor ny viden kan fastholdes og senere genkendes på grund af den følelsesmæssige påvirkning musikken har haft.
Her er links til forskning, som vi finder relevant.
Koelsch 2008 Neuroreport amygdala
Koelsch music syntax semantics
Towards a neural basis of music perception
Musik & følelser
I Små Oaser holder vi os løbende opdateret på nyere forskningsresultater som har med musik og hjernen at gøre.
Her er links til forskning, som vi finder relevant.
Emotional expression in music performance
Emotional responses to pleasant and unpleasant music
Emotional sounds
Intensely pleasurable responses to music...
Investigating emotion with music
Her er links til forskning, som vi finder relevant.
Emotional expression in music performance
Emotional responses to pleasant and unpleasant music
Emotional sounds
Intensely pleasurable responses to music...
Investigating emotion with music
Musik & sundhed
Musiklytning efter slagtilfælde forbedrer patienternes mulighed for hurtig helbredelse, viser ny forskning fra Finland
Artikel fra JP - Af MORTEN ZAHLE - Offentliggjort 21.02.08
Forskerne fra universitetet i Helsinki sammenlignede ifølge BBC News en gruppe patienter, som lyttede til musik et par timer hver dag, med en gruppe af patienter, som kun lyttede til lydbøger, og en gruppe patienter, som kun modtog den normale behandling.
Det viste sig, at patienterne i musikgruppen hurtigt forbedrede deres hukommelse og koncentrationsevne og i det hele taget kom i bedre humør af musiktonerne.
Ifølge tidskriftet Brain konkluderer det finske forskerteam på baggrund af undersøgelserne af 60 patienter, at musik kan være en vigtig del af behandlingen af slagtilfælde.
Billig form for terapi
Teppo Sarkamo, der står i spidsen for undersøgelsen, siger, at musik er specielt værdifuld for patienter, som er i en tilstand, hvor de endnu ikke er parate til andre former for behandling.
Musikterapien har samtidig den store fordel, at den er billig og let at ordinere.
Det finske studie fokuserede på 60 patienter, som kom med i undersøgelsen, umiddelbart efter at de var blevet indlagt på hospitalet. Hovedparten af patienterne havde problemer med bevægelserne og de kognitive processer - f.eks. koncentrationsevne og hukommelse.
Patienterne i musikgruppen havde mulighed for selv at vælge den musik, som de ville lytte til, og alle patienter modtog desuden standardbehandlingen.
Efter tre måneder viste det sig, at den verbale hukommelse i musikgruppen i gennemsnit var forbedret med 60 pct. TIl sammenligning var tallene 18 pct. i lydbogsgruppen og 29 pct. i gruppen, som kun modtog standardbehandlingen.
Samtidig viste det sig, at patienterne i musikgruppen havde forbedret deres koncentrationsevne og evne til at løse problemer med 17 pct., mens der ikke var nogen ændring i de to andre grupper.
Derudover kunne forskerne notere, at patienterne i musikgruppen havde en mindre tendens til at blive deprimeret.
Artikel fra JP - Af MORTEN ZAHLE - Offentliggjort 21.02.08
Forskerne fra universitetet i Helsinki sammenlignede ifølge BBC News en gruppe patienter, som lyttede til musik et par timer hver dag, med en gruppe af patienter, som kun lyttede til lydbøger, og en gruppe patienter, som kun modtog den normale behandling.
Det viste sig, at patienterne i musikgruppen hurtigt forbedrede deres hukommelse og koncentrationsevne og i det hele taget kom i bedre humør af musiktonerne.
Ifølge tidskriftet Brain konkluderer det finske forskerteam på baggrund af undersøgelserne af 60 patienter, at musik kan være en vigtig del af behandlingen af slagtilfælde.
Billig form for terapi
Teppo Sarkamo, der står i spidsen for undersøgelsen, siger, at musik er specielt værdifuld for patienter, som er i en tilstand, hvor de endnu ikke er parate til andre former for behandling.
Musikterapien har samtidig den store fordel, at den er billig og let at ordinere.
Det finske studie fokuserede på 60 patienter, som kom med i undersøgelsen, umiddelbart efter at de var blevet indlagt på hospitalet. Hovedparten af patienterne havde problemer med bevægelserne og de kognitive processer - f.eks. koncentrationsevne og hukommelse.
Patienterne i musikgruppen havde mulighed for selv at vælge den musik, som de ville lytte til, og alle patienter modtog desuden standardbehandlingen.
Efter tre måneder viste det sig, at den verbale hukommelse i musikgruppen i gennemsnit var forbedret med 60 pct. TIl sammenligning var tallene 18 pct. i lydbogsgruppen og 29 pct. i gruppen, som kun modtog standardbehandlingen.
Samtidig viste det sig, at patienterne i musikgruppen havde forbedret deres koncentrationsevne og evne til at løse problemer med 17 pct., mens der ikke var nogen ændring i de to andre grupper.
Derudover kunne forskerne notere, at patienterne i musikgruppen havde en mindre tendens til at blive deprimeret.
Interview Små Oaser
Interview med Jens Lysdal, Små Oaser
Hvad er det musik gør ved mennesker ?
Musik kan noget, som sproget ikke kan. På et splitsekund kan den trænge ind bag vores intellektuelle filtre og ramme følelsesregistret. Det kan ændre din stemning, uden at du umiddelbart kan sætte ord på hvorfor eller hvordan. Netop fordi musik ikke kan beskrives med ord - det ville svare til at skulle beskrive farven rød for en blind – opstår der kontakt med andre dele og tankemønstre i hjernen end de tankebaserede og logiske. Det er derfor er det så kraftfuldt.
Hvilke konkrete ting kan jeres musik gøre ?
- Musik kan bruges til så forskellige ting som at motivere soldater til at gå ind i en kugleregn og til at synge små børn i søvn. Musik er altså et meget fleksibelt og kraftfuldt mentalt værktøj og virkningen er helt afhængigt af den energi og det budskab man putter i den. Næsten al musik er skabt for at indfange lytteren i netop dens univers og energi og give dem en oplevelse med dét som udgangspunkt.
Med Oase-musikken forsøger vi snarere at skabe nogle gode lydmæssige betingelser for en slags “mentalt væksthus” hvor lytterne slapper af og nyder lidt mere at være dér hvor de nu er. Det gør dem mere åbne og nysgerrige og de kommer dermed i bedre kontakt med deres intuitive og kreative sider.
Ved at “sive ind” i bevidstheden og blive en integreret del af oplevelsen, undgår vi at lytterene ikke straks sætter musikken i bås og bedømmer den og enten afviser den eller bliver for engageret i den. Det er lidt ligesom en diskret behagelig duft i et rum.
Konkret drejer sig egentlig bare - i både musikalsk og overført forstand - om at give plads og tid og diskret kilde nysgerrigheden.
Når man giver plads og tid - og vi samtidigt selv tager musikalsk udgangspunkt i nu'et – så gør folk faktisk automatisk det samme. Og det åbner op for en attitude der er mere inspireret og kommunikerende.
Fortæl om, hvordan I oplever situationen, når I spiller live ?
- Når vi er ude at spille forestiller vi os, at virkeligheden omkring os er en film som vi så lægger lyd til. Omgivelserne kan f.eks. være en lufthavn, et seminar, en workshop, en udstilling, et fællesområde, en virksomhed el. lign. Mens vi spiller, lægger vi mærke til menneskene og stemningen i rummet, og vi bruger det vi ser og hører som udgangspunkt for vores musik.
Og så prøver vi at finde den vibe vi synes bedst befordrer, at folk får mest ud af at være på stedet.
Og hvis energien ændrer sig følger vi med og forholder os til dét.
Og vi starter som sagt altid “nedefra” - dvs på en måde der gør at folk måske først efter et stykke tid lægger mærke til at vi faktisk er der.
Hvordan vil du beskrive Små Oasers musik ?
- Musikken bevæger sig mellem mange forskellige genrer – men mest “imellem genrer”. Her kan være rene lydlandskaber som senere bliver underlægning for melodiske linjer, men rytmiske passager kommer også ofte forbi når stemmningen er til det.
Vi ser det selv som en kvalitet at man ikke kan sætte musikken i bås, for så associerer lytterne ikke til noget de kender i forvejen og de bliver dermed mentalt mere åbne for nye indtryk. Det er jo dét der er det fantastiske med musik – det kan ændre ens måde at tænke på.
Fortæl om, hvordan I arbejder, når Små Oaser er ude at spille
Vi ønsker at skabe en gensidig – men ofte subtil - kontakt med publikum og at inspirere dem til at udforske mulighederne omkring sig.
Og det starter oftest med at én af os starter med en lyd eller en stemmning der er baseret på stemmningen i lokalet. Så byder de andre ind med noget “kontekst” der måske får den første indskydelse til at opleves anderledes.
Det får stemmningen i rummet til at ændres en smule og det får måske den første spiller til at ændre sig lidt og så er dialogen igang både indadtil og udadtil.
Vi prøver via musikken at minde folk om, at enhver situation – ligesom musikken - er unik. Ventetid i f.eks. en lufthavn kan opleves som ensformig gentagelse - men reelt møder du hundredevis af nye mennesker hver gang. Musikken indvirkning kan være anledning til, at du falder i snak med en af dem; måske din nye arbejds-partner, en inspirator, din kommende kone...
Fordi vi arbejder som vi gør, er vi nødt at være 100 % tilstede i situationen, fuldstændig opmærksomme men afslappede på én gang - man kan ikke vidergive en fornemmelse med musik man ikke selv har.
Når vi reagerer musikalsk på folk omkring os, bliver de tit lidt overraskede; de opdager, at vi indleder en nonverbal samtale, og det gør dem mere bevidste om, hvilke signaler de udsender og hvilken attitude de har til at være i rummet.
Vil du uddybe hvad du mener med musik som nonverbal samtale?
Det talte sprog er jo et meget begrænset og fattigt kommunikations-værktøj. Vi kan faktisk kun kommunikere om noget vi tidligere har oplevet. Hvis vi ikke har oplevet det før har det jo af gode grunde ikke noget navn.
Så kan vi forsøge at kombinere flere “gamle” udtryk som tilsammen kan bringe modtageren på sporet af hvad vi mener, men særligt præcist bliver det aldrig. Tag eksemplet: “Hvordan lugtede der på Nørreport Station i går og hvordan påvirkede det dig?”. Det er ikke sådan lige til.
Og så bliver det for nemheds skyld måske: “Der lugtede klamt og vådt og jeg blev sur”. Og endnu værre bliver det hvis en Inder skulle beskrive hvordan der lugter hvor han kommer fra – hvor der slet ikke er nogen fælles referencer. Det bliver i bedste fald noget med karry (som består af ca 10 forskellige krydderier).
Men når to musikere spiller sammen, behøver de ikke at fortælle hinanden hvad de har gang i for at kunne kommunikere på et højt musikalsk plan. Og det fantastiske er at man, selvom man ikke spiller musik, sagtens som lytter kan følge med i og blive påvirket af dét der bliver spillet og kommunikeret.
Det er fordi musik er sjælens sprog. Det har fat i noget alment menneskeligt og referencerne er almengyldige og basale, selvom det kan lyde lidt forskelligt alt efter hvor man kommer fra.
Man bliver tvunget til at tage tænkehatten af og lægge den sproglige spændetrøje fra sig og ser derfor virkeligheden fra en lidt anden vinkel, hvilket åbner op for nye tanker og idéer.
Ved at vi spiller nogle steder, folk ikke forventer at høre musik, og ved at gøre musikkens genre udefinerbar, forsøger vi at liste bag om vanetænkning og forudindtagethed og åbne op for en mere direkte oplevelse af nuet og alle dets muligheder.
Hvad er det musik gør ved mennesker ?
Musik kan noget, som sproget ikke kan. På et splitsekund kan den trænge ind bag vores intellektuelle filtre og ramme følelsesregistret. Det kan ændre din stemning, uden at du umiddelbart kan sætte ord på hvorfor eller hvordan. Netop fordi musik ikke kan beskrives med ord - det ville svare til at skulle beskrive farven rød for en blind – opstår der kontakt med andre dele og tankemønstre i hjernen end de tankebaserede og logiske. Det er derfor er det så kraftfuldt.
Hvilke konkrete ting kan jeres musik gøre ?
- Musik kan bruges til så forskellige ting som at motivere soldater til at gå ind i en kugleregn og til at synge små børn i søvn. Musik er altså et meget fleksibelt og kraftfuldt mentalt værktøj og virkningen er helt afhængigt af den energi og det budskab man putter i den. Næsten al musik er skabt for at indfange lytteren i netop dens univers og energi og give dem en oplevelse med dét som udgangspunkt.
Med Oase-musikken forsøger vi snarere at skabe nogle gode lydmæssige betingelser for en slags “mentalt væksthus” hvor lytterne slapper af og nyder lidt mere at være dér hvor de nu er. Det gør dem mere åbne og nysgerrige og de kommer dermed i bedre kontakt med deres intuitive og kreative sider.
Ved at “sive ind” i bevidstheden og blive en integreret del af oplevelsen, undgår vi at lytterene ikke straks sætter musikken i bås og bedømmer den og enten afviser den eller bliver for engageret i den. Det er lidt ligesom en diskret behagelig duft i et rum.
Konkret drejer sig egentlig bare - i både musikalsk og overført forstand - om at give plads og tid og diskret kilde nysgerrigheden.
Når man giver plads og tid - og vi samtidigt selv tager musikalsk udgangspunkt i nu'et – så gør folk faktisk automatisk det samme. Og det åbner op for en attitude der er mere inspireret og kommunikerende.
Fortæl om, hvordan I oplever situationen, når I spiller live ?
- Når vi er ude at spille forestiller vi os, at virkeligheden omkring os er en film som vi så lægger lyd til. Omgivelserne kan f.eks. være en lufthavn, et seminar, en workshop, en udstilling, et fællesområde, en virksomhed el. lign. Mens vi spiller, lægger vi mærke til menneskene og stemningen i rummet, og vi bruger det vi ser og hører som udgangspunkt for vores musik.
Og så prøver vi at finde den vibe vi synes bedst befordrer, at folk får mest ud af at være på stedet.
Og hvis energien ændrer sig følger vi med og forholder os til dét.
Og vi starter som sagt altid “nedefra” - dvs på en måde der gør at folk måske først efter et stykke tid lægger mærke til at vi faktisk er der.
Hvordan vil du beskrive Små Oasers musik ?
- Musikken bevæger sig mellem mange forskellige genrer – men mest “imellem genrer”. Her kan være rene lydlandskaber som senere bliver underlægning for melodiske linjer, men rytmiske passager kommer også ofte forbi når stemmningen er til det.
Vi ser det selv som en kvalitet at man ikke kan sætte musikken i bås, for så associerer lytterne ikke til noget de kender i forvejen og de bliver dermed mentalt mere åbne for nye indtryk. Det er jo dét der er det fantastiske med musik – det kan ændre ens måde at tænke på.
Fortæl om, hvordan I arbejder, når Små Oaser er ude at spille
Vi ønsker at skabe en gensidig – men ofte subtil - kontakt med publikum og at inspirere dem til at udforske mulighederne omkring sig.
Og det starter oftest med at én af os starter med en lyd eller en stemmning der er baseret på stemmningen i lokalet. Så byder de andre ind med noget “kontekst” der måske får den første indskydelse til at opleves anderledes.
Det får stemmningen i rummet til at ændres en smule og det får måske den første spiller til at ændre sig lidt og så er dialogen igang både indadtil og udadtil.
Vi prøver via musikken at minde folk om, at enhver situation – ligesom musikken - er unik. Ventetid i f.eks. en lufthavn kan opleves som ensformig gentagelse - men reelt møder du hundredevis af nye mennesker hver gang. Musikken indvirkning kan være anledning til, at du falder i snak med en af dem; måske din nye arbejds-partner, en inspirator, din kommende kone...
Fordi vi arbejder som vi gør, er vi nødt at være 100 % tilstede i situationen, fuldstændig opmærksomme men afslappede på én gang - man kan ikke vidergive en fornemmelse med musik man ikke selv har.
Når vi reagerer musikalsk på folk omkring os, bliver de tit lidt overraskede; de opdager, at vi indleder en nonverbal samtale, og det gør dem mere bevidste om, hvilke signaler de udsender og hvilken attitude de har til at være i rummet.
Vil du uddybe hvad du mener med musik som nonverbal samtale?
Det talte sprog er jo et meget begrænset og fattigt kommunikations-værktøj. Vi kan faktisk kun kommunikere om noget vi tidligere har oplevet. Hvis vi ikke har oplevet det før har det jo af gode grunde ikke noget navn.
Så kan vi forsøge at kombinere flere “gamle” udtryk som tilsammen kan bringe modtageren på sporet af hvad vi mener, men særligt præcist bliver det aldrig. Tag eksemplet: “Hvordan lugtede der på Nørreport Station i går og hvordan påvirkede det dig?”. Det er ikke sådan lige til.
Og så bliver det for nemheds skyld måske: “Der lugtede klamt og vådt og jeg blev sur”. Og endnu værre bliver det hvis en Inder skulle beskrive hvordan der lugter hvor han kommer fra – hvor der slet ikke er nogen fælles referencer. Det bliver i bedste fald noget med karry (som består af ca 10 forskellige krydderier).
Men når to musikere spiller sammen, behøver de ikke at fortælle hinanden hvad de har gang i for at kunne kommunikere på et højt musikalsk plan. Og det fantastiske er at man, selvom man ikke spiller musik, sagtens som lytter kan følge med i og blive påvirket af dét der bliver spillet og kommunikeret.
Det er fordi musik er sjælens sprog. Det har fat i noget alment menneskeligt og referencerne er almengyldige og basale, selvom det kan lyde lidt forskelligt alt efter hvor man kommer fra.
Man bliver tvunget til at tage tænkehatten af og lægge den sproglige spændetrøje fra sig og ser derfor virkeligheden fra en lidt anden vinkel, hvilket åbner op for nye tanker og idéer.
Ved at vi spiller nogle steder, folk ikke forventer at høre musik, og ved at gøre musikkens genre udefinerbar, forsøger vi at liste bag om vanetænkning og forudindtagethed og åbne op for en mere direkte oplevelse af nuet og alle dets muligheder.
